Marcus startede med at træne BJJ i 2011 under João Pedro Dos Santos i Choke Academy på Nørrebro i København. I 2021, efter 10 års træning, modtog han sit sorte bælte af Shimon Mochizuki i Arte Suave. Igennem årene har Marcus haft mulighed for at lære fra mange store navne indenfor BJJ både igennem seminarer i Danmark, men også på længere træningsrejser til Brasilien og USA. Dette har eksponeret ham for flere forskellige måder at kæmpe og undervise på. Som træner har Marcus undervist siden 2013 og har trænet både voksne og børn fra nybegyndere til øvede.
Marcus har stor erfaring fra konkurrencer og har kæmpet mere end 250 BJJ kampe, både nationalt og internationalt, med gode resultater. Blandt hans præstationer kan findes 1. plads til EM No GI, som blå bælte, i 2014 og flere danmarksmesterskaber, som både blå og lilla bælte. Siden 2018 har Marcus primært konkurreret i MMA som amatør.